
Hvad er en ungdomshøjskole og hvad kan den gøre for mig?
Ungdomshøjskolen i Danmark er en højskole for unge mellem 16-19 år. Normalt skal man være over 17 ½ år for at gå på højskole og mange er meget ældre end det. Et højskoleophold for unge er derfor en unik mulighed for dig, der måske er færdig med folkeskolen og ønsker et fedt år i frihedens tegn, inden du skal på en ungdomsuddannelse. Eller måske er du droppet ud af dit gymnasium eller efterskole og har brug for at finde dig selv og din vej igen?
Ved du ikke hvad du vil? Er du droppet ud? Er du skoletræt og har brug for et break, eller vil du bare opleve noget fedt? Så kan et ophold på ungdomshøjskole være noget for dig. Mød andre unge og del alt det sjove og svære i hverdagen. Dyrk dine interesser og afprøv nye. På ungdomshøjskolen har du mulighed for at bruge tiden på det, du brænder mest for. Her er ingen eksamener, lektier eller karakterer.
Et ophold hos os kan vare mellem et halvt til et et helt år alt afhængigt af, om du tager ét eller to kurser efter hinanden.
Ungdomshøjskole er:
- Højskole for unge
- Spændende fag – du selv vælger
- Fællesskab, sammenhold og nye venner
- Ingen lektier, eksamener eller karakterer
- Sene mødetider
- Personlig udvikling
- Engagerede lærere
- Fede omgivelser midt i naturen, ved havet og tæt på storbyen
- Tid til at koncentrere sig om netop Dit formål med at gå på højskole
Kort sagt; wellness for teenagere!
Se på billedet her, hvad vores tidligere elever siger, at de har fået ud af et ophold på en højskole for unge.
Kom og besøg os og mærk den gode stemning.
Se hvornår du kan besøge os eller bestil en brochure HER.
Mød verden i Egå – Vi har elever fra hele Danmark og hele verden!