EGU / FGU på højskole

Et ophold på ungdomshøjskole kan kombineres med en FGU uddannelse på følgende måder:

1) Højskoleopholdet kan indgå i FGU som et led skoleforløbet i EGU-sporet.

2) Et ophold på højskole kan være et alternativ til FGU for de elever der ikke passer ind i FGU.

OBS: Det er nu muligt at få betalt sit højskoleophold, hvis man inddrager det som en del af sin FGU (EGU) uddannelse. Læs mere HER.

Det er muligt som EGU-vejleder at udarbejde en uddannelsesplan, hvori et ophold på en ungdomshøjskole indgår.

Hvordan det fungerer

Under opholdet vil eleven følge den almindelig undervisning, samtidig med at de modtager studie og uddannelsesvejledning for at afklare de uddannelses- og erhvervsmuligheder, som ligger i fremtiden.

Et ophold for en FGU-elev kan give dem dybe personlige og faglige kompetencer, de kan bruge videre i uddannelses eller direkte i erhvervslivet. Dette ligger godt i tråd med EGU-lovens formålsparagraf ”EGU´s opgave at give den unge personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som fører til optagelse på en erhvervskompetencegivende uddannelse eller beskæftigelse på arbejdsmarkedet”. Samarbejdet mellem ungdomshøjskolerne og FGU gør, at unge, som måske har følt sig fagligt utilstrækkelige eller ikke har kunnet klare sig personligt i uddannelsessystemet, efter endt ophold er i stand til at stå distancen, gennemføre en uddannelse og holde på et job. Eleven kommer ud med selvtilliden i orden og med nogle personlige og sociale forudsætninger, der kan bringe dem videre i livet og uddannelse.

Efter endt ophold modtager vores FGU-elever selvfølgelig et højskolebevis, på samme vilkår som de andre på skole. Dette bevis beskriver mål og indhold for den enkeltes ophold på ungdomshøjskolen. Læs mere om hvordan et højskoleophold kan blive en del af en FGU her.