Den 30. april åbnede EUH dørene for interesserede til et åbent hus arrangement, præget af smil, fællesskab og forårsvejr.

Kommende elever og forældre blev budt velkommen af Erling og kunne derefter blive vist rundt og snakke med skolens elever og lærere om højskolelivet. Der blev også budt på frokost, kaffe og kage. De besøgene gik derfra med en god følelse af, hvad det vil sige, at gå på ungdomshøjskole i Egå og mange af dem tilmeldte sig da også til efterårssemesteret inden de tog hjem. Vi glæder os til at se dem til august igen.

Åbent hus arrangementet blev efterfulgt af forældredag med en stopfyldt skole af glade familiemedlemmer. Der blev sunget, spist, snakket, vist rundt og hygget resten af dagen indtil eleverne fremførte semesterets musical “Across The Universe” til stor begejstring og glæde for de fremmødte.

Tak til alle der var en del af denne fantastisk livlige dag fyldt med godt humør og god stemning.